Jeg dukkede mig ind under bladene – og der mødte mig en hel lille landsby fuld af trælignende små mennesker. “Dette er gahabaerne, det lille skovfolk.” Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, at jeg ville møde et skovfolk, et rigtigt skovfolk. Jeg satte mig stille på knæ, og de små gahabaerer kom forsigtigt hen og kiggede på mig. Deres hoveder lignede små træstubbe, med nattesorte, funklende øjne. Kroppen var lavet af grene og lidt mos i forskellige grønne nuancer, alt samlet til en lille krop. Det så ud til, de allerede kendte Casmir, for de løb ham alle i møde og satte sig i nærheden af ham.