Uddrag af bogen 

”Kom så, Sofie.” Med et sæt rejste hun sig op i sengen. Hvad var det? Hvad havde hun gjort? Hvorfor var de efter hende? Hun gned sig i øjnene og kiggede sig omkring. Her var ingen. Åh, hun var jo hos faster, her i fasters lyserøde værelse. Der var ingen, der var efter hende. Faktisk var der ingen, der vidste, at hun hørte Stemmen, og det var der heller ingen, der skulle vide. Måske ville hun så blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvis de vidste det. Men altså på en måde vidste far og mor det godt, de havde bare ikke syntes, det var noget særligt. Måske var det heller ikke noget særligt? Men under alle omstændigheder var det virkelig nederen.