Sigurd og hans søster er ude at cykle en tur, da Sigurd uheldigvis bliver spist af en napper. Snapperen er imidlertid ikke det eneste sultne monster i området, så den ender i maven på en hapser, som igen bliver ædt af en højvandssnupper osv. osv. Sigurds søster, Sarah følger helte-modigt efter uhyrerne, og ender med at befri sin bror – ikke på den Rødhætte-agtige bloddryppende facon, men ved at fremkalde hikke og sure opstød hos monstrene, så de spytter hinanden og – i sidste ende Sigurd – ud.
En historie om søskende kærlighed pakket ind i et klassisk, men også humoristisk monster-eventyr.
Forfatter: John Fardell
Forlag: Lamberth
ISBN: 9788778688187
Antal sider: 32