Det, vi plejer, Sort Læseklub

Lix: 17

”Måske kommer du til at hade det i begyndelsen,” sagde Aydin, da vi gik fra gymnastiksalen igen. 
”Sport?” spurgte jeg. 
”Ja, også det, men at være her. Jeg havde det svært de første par uger. Jeg ville hele tiden bare hjem. Altså ikke være her, men rigtigt hjem.” 
”Hvad gjorde du så?” 
”Holdt ud.” 
”Bare det?” 
Aydin nikkede. ”Ja, og så skete der også noget med, at jeg egentlig godt kunne lide at være her. Eller det kan jeg. Nu. Især nu.” 
Det sidste sagde han hurtigt. Men jeg kunne mærke det. Det gav mig en varme. Noget, jeg ellers kun fik, når jeg havde sunget eller set noget fra Cats.