Engang imellem må man gå baglæns for at komme videre.

Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet. Han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Lille 9-årige Andreas bærer på noget ubærligt: Da hans mor holdt fødselsdag, optrådte han og storebror Mikkel med en vittighed. Alle havde det skægt, og Andreas blev fuld. Næste morgen ville faren på sin motorcykel køre Mikkel i skole, men kører galt - og Mikkel dør. Hverken det nye hus eller den nye skoleklasse og lærer kan dulme Andreas' sorg. Han må klare sig selv. Andreas bearbejder sin sorg ved at skabe et fantasiunivers, hvor han kan kommunikerer med sin afdøde storebror. På en måde skruer han også tiden tilbage til før trafikulykken. Han går bogstavelig talt baglæns tilbage til familiens gamle hus, hvor han engang lavede en masse tossestreger med sin bror. I den tomme villa skaber han en magisk tidslomme og arrangerer, i fantasien, en fødselsdagsfest magen til den, familien holdt aftenen inden den fatala ulykke...