Bogen er en letlæselig, humoristisk hjælp i et maskulint sprog. Der er tale om en blanding af faglitteratur og humor og en samling af alt det, forfatteren selv manglede at vide, dengang hans datter begyndte til ridning. Med Ponyfar i baglommen vil ponyfædre – der som forfatteren indimellem føler sig både dumme og uvidende – være til at tage kampen op i de danske stalde, som oftest er tapetseret med østrogen og befolket af kvinder, som har redet hele livet. Som enlig hingst i en fold fuld af hopper skulle man tro, at lykken var gjort, men nej. For der er så meget, en Ponyfar ikke forstår. 

Ponyfar er også ham, som ofte er lidt udenfor, og som prøver at gøre det så godt som muligt uden at gå i vejen for konen og datteren, når de vimser rundt om ponydyret. Ponyfar er, når sandheden skal frem, en blanding af en joke og en klippe. En joke, fordi han ikke ved noget om ponyer og nogle gange endda er bange for dem, og en klippe, fordi han altid er der – til trods for dette. 

For seks år siden begyndte forfatterens datter til ridning. Som mand i en verden domineret af kvinder og med et kendskab til heste og ponyer, som var begrænset til zoologisk have og cowboyfilm, har indlæringskurven været stejl. Men i stedet for at give op valgte forfatteren at udnytte den megen ventetid i stalden på at skrive denne bog. Thomas Pelle Veng debuterer således med en bog til fædre, der som ham selv godt kunne bruge en hjælpende hånd. Som far til en datter på 15 år og et fuldtidsjob som HR-partner i landets største bilkoncern er der nok at se til, og det kan til tider være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og når datteren så har forelsket sig i en 350 kg tung pony, skal der findes yderligere ca. 20 timer om ugen.