Øverst i Vintergades skæveste hus bor Aviajas morfar i den himmelblåfarvede bygning. Aviaja bor egentlig nede på første sal med sin mor, men Aviaja sover tit i alkoven i morfars stue. Her er nemlig jazz på grammofonen, mad i køleskabet og morfaren er altid enten hjemme eller i sin boghandel længere nede ad gaden.
Aviaja har lagt mærke til, at morfaren altid smiler lidt mere, når Ulla er i nærheden. Ulla synger i kirken, hvor Aviajas morfar spiller trompet. Og så er det jo meget dejligt, at både Ulla og hendes to hunde pludselig skal holde jul hos dem i Vintergade. Især når Aviaja faktisk går og savner en hund.
Sofie Lassen-Kahlkes første børneboger fuld af bøger, nærhed og vinterstemning. Hun begyndte at skrive på historien om Aviaja, da hun sad mellem julelys og snedriver på en café i København og forestillede sig, hvem der mon gemte sig oppe i vinduet på fjerde sal, hvor der var lys.
Peter Bay Alexandersens illustrationer giver liv til denne søde og nostalgiske fortælling om at være ked af det og blive glad igen.
Delt op i fire hyggelige kapitler lige til en adventssøndag.
