Der er kun en ting at gøre, hvis man vil gribe dagen, når man ikke er født med en guldske i røven ...
Skipper, Ronny og Bo er ikke bare nede - de er langt nede under bundlinjen. Deres fodboldhold spiller ad helvede til, Skippers bil er smadret til ukendelighed, og de har ikke engang råd til en pakke smøger. Så der skal ske noget. Noget drastisk. For som Ronny siger, så handler det om at tage skæbnen i egen hånd. Det handler om at snuppe den der once in a lifetime-opportunity, som man kun får én gang i livet. Og det gør de så. De beslutter at røve en bank.
Men intet går som planlagt, og snart går den vilde jagt med et par rigtige gangstere i hælene.
Forfatter: Glenn Ringtved
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702156737
Antal sider: 205