Mens barnets udvikling tidligere blev betragtet som følgende et på forhånd fastlagt mønster, ser en række nyere psykologiske arbejder i langt højere grad barnets udvikling som en stadig tilegnelse af nye kompetencer: Det gælder f. eks. John Bowlbys tilknytningsteori, Daniel N. Sterns undersøgelser af det tidlige mor-barn samspil, Dion Sommers skitse til en ny børnepsykologi og Ivar Frønes' teori om kammeratskabets betydning.

Disse teoridannelser sammenholdes i denne bog med en række andre omfattende undersøgelser af børns udvikling, baseret på international psykologisk forskning og litteratur.

Forfatteren tegner hermed et nyt syn på barnets udvikling, som nødvendigvis må have pædagogiske konsekvenser. Han søger derfor i bogens sidste kapitler at omsætte dette nysyn til brugbar pædagogik og rejser spørgsmålet om den pædagogiske professionalisme i det nye kompetenceperspektiv.

Bogen henvender sig til pædagoger og lærere, der ønsker at inddrage kompetenceperspektivet i deres arbejde, men vil også kunne læses af andre med interesse for viden om børns udvikling.