Arne og Finn er brødre. Arne er storebroren, og Finn er lillebroren. Arne har ikke været i skole eller set sine venner længe og ligger mest hjemme i sengen. En dag kommer lillebror Finn ind til ham helt ude af sig selv – hans lillefinger er væk. Sammen drager de to brødre ud for at finde Finns lillefinger. De møder både pølsemænd og aktiehandlere, rockere og prinsesser i jagten på den forsvundne finger, som Finn savner så umådeligt meget.

En bog om at være lille og blive stor, om at turde, være modig, savne, og søge – og om at finde noget endnu vigtigere end det, der var blevet væk.

Pressen skriver:

»Lillefingeren kan læses som et moderne eventyr og en dannelsesfortælling for lidt større børn. Den lægger sig smukt i kølvandet på flere andre af Jesper Wung-Sungs eksistentialistiske og væsentlige fortællinger [...] Det er livsvigtige spørgsmål, der tages under behandling her.«
– Søren Fanø, Bogbotten

»De sort-hvide billeder er bløde, fyldt med raffinementer og pegefingrede antydninger. Ingen kan fortælle om barnlig ømhed og klarøjet enfold som denne tegner. Lillefingeren er en bog, som gør dig klogere og mere forvirret på samme tid. Det er godt. Og finder brødrene, hvad de søger? Ja, de gør!«
**** – Steffen Larsen, Politiken

»En fin poetisk bog om at turde og være modig. Om at savne og søge og finde noget andet og vigtigere end det, der er blevet væk. Teksten underbygges meget fint af sort hvide illustrationer af Otto Dickmeiss. En fin filosofisk fortælling med mange lag«
- Bodil Hejlsvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern

»Poetisk og smuk bog, med et dejlig roligt fortælletempo. Den lægger op til filosofisk samtale, og brødrenes søgen er grundlæggende eksistentiel. Som Finn siger: "Hvis man kan undvære sin lillefinger. Hvad kan man så ellers undvære? Og stadig være sig selv". Bogen er både alvorlig og humoristisk, men ikke sørgelig. Den er krydret med sjove ord og vendinger, som den pølsevognsslang, der går igen i historien. Illustrationerne er detaljerede sort-hvide tegninger, der kommenterer på, og underbygger, teksten i Dickmeiss' surrealistiske billedsprog.«
- Johanne Elvers Madsen, Lektør

»Otto Dickmeis’ kompromisløse, sort-hvide illustrationer er lige så surrealistiske som historien selv. Hans personer har som regel store hoveder, og baggrunden er nærmest hyperrealistisk, selv om illustrationerne boltrer sig i absurditeter […] Som voksen- og barnelæser vil man blive fascineret af kombinationen af det lettere makabre og den tilsyneladende stræben efter en logisk vej gennem det reelle hændelsesforløb.«
- Damian Arguimban, Weekendavisen

»Brødrene Finn og Arne er alene hjemme, og Arne ligger syg i sengen, men da Finn kommer ind og fortæller, at hans lillefinger på mystisk vis er forsvundet, begiver de to drenge sig ud på et eventyr for at finde den […] Bogen er velskrevet og har fine sort-hvide illustrationer.«
**** - Julie Lykke Sørensen, Århus Stiftstidende

»Lillefingeren er en eventyrlig fortælling i 18 korte kapitler om de to brødre, storebror Arne og lillebror Finn, hvis lillefinger en dag pludselig er væk, og den rejse de begiver sig ud på for at finde den. Fortællingen balancerer på en knivsæg mellem et realistisk og et eventyrligt plan, på allerbedste måde vist i Otto Dickmeiss forunderlige tegninger af dyr, planter, mennesker, pølsevogne, rockerhalsbånd bestående af afklippede lillefingre og meget andet, og hvor størrelsesforholdet også er noget Dickmeiss leger med […] Der er tale om illustrationer der på bedste måde er både poetiske og brutale, og som tilfører fortællingen helt nye betydningslag, samtidig med at de er loyale over for Jesper Wung-Sungs tekst.«
- KinaPortalen