Ledelse af uddannelse italesættes, tematiseres og problematiseres som aldrig før. Vi ser en lang række nye, konfliktuerende krav og forventninger, der knytter sig til ledelse i almindelighed og mellemledelse i særdeleshed. For at den øverste uddannelsesledelse kan fungere, er den tilsyneladende afhængig af nye former for mellemledelse i uddannelsesinstitutionerne. Dermed er der snart ikke den proces, den praksis, det subjekt og det sagsforhold, der ikke skal gøres til genstand for konstant ledelsesmæssig bevågenhed. Spørgsmålet er, hvad det betyder for kerneydelsen uddannelse? Hvilken betydning får det, at særligt mellemledelsen i tiltagende grad både skal tage ansvar for og stå til ansvar for kerneydelsen? Hvilke tidstypiske spørgsmål er ledelse svaret på, og hvilke problemer antages ledelsen at kunne løse? Hvad betyder ændrede ledelsesformer for forholdet til de professionelle? Hvilke konsekvenser kan den omsiggribende ledelse få for uddannelsesmæssige forhold såsom demokrati, frihed og kritik?

Denne antologi diskuterer disse spørgsmål gennem bidrag fra forskere inden for feltet. Bogen giver ikke entydige svar, men peger på en række afgørende udfordringer, dilemmaer og paradokser, som ledere i uddannelsesinstitutioner – og særligt den stadig voksende gruppe af mellemledere – må forholde sig til.