Mustafa bor alene på et skib. Det kan godt blive ganske ensomt. Hvalerne kan man ikke lege med, de svømmer bare rundt og spiser krill.
Mustafa skriver i sin dagbog hver dag.
”Tirsdag: Overskyet. Vaskede strømper og hængte dem til tørre. Spiste fem tvebakker med appelsinmarmelade.”
Mustafa har også en tromme. Han slår på den, så det gjalder. ”Kan der ikke snart ske noget VILDT!” råber han.
Pludselig flyver en fugl ind i masten. Er den død? Nej, fuglen trækker vejret. Nu er de to på skibet …
Den svenske illustrator og instruktør Jöns Mellgren har skrevet og illustreret denne poetiske bog om, hvor kedeligt det kan være, at være alene. Og at man godt kan blive lidt urimelig af det. Fortællingen udspiller sig i et smukt, mystisk univers, som kun Jöns Mellgren kan skabe, og som vil tiltale både børn og voksne. Forfatteren er tidligere udkommet på dansk med billedbogen Sigrid og Natten.
Til børn fra 4 år og op.
Forfatter: Jöns Mellgren
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788771416015
Antal sider: 28
Andre spændende bøger
Mere fra udsolgt
Sidst sete