I det samme udstødte næsehornet på væggen en høj, rumlende lyd og drejede hovedet. "Hjælp," skreg Viggo og gjorde et højt hop. "Scchys, stille," sagde Topper. "Du gør den jo bange, sådan som du råber op. Hej, næsehorn." "Grummmp, hork," sagde næsehornet. OG SÅ TRÅDTE DET UD PÅ GULVET. Sådan begynder Toppers og Viggos genvordigheder med næsehornet Otto, der fra at være en tegning på tapetet bliver til et spillevende og meget sultent næsehorn.