1. A skal have fernisering. Det betyder, at de skal udstille deres billeder for forældrene. Franz elsker billedkunst, og han tegner fantastisk. Men så skal de skrive, hvad billederne forestiller, og ord falder Franz svært. Melvin, Franz' bedste ven, er til gengæld rigtig dygtig til at stave. Det kan Franz ikke holde ud! Og så bliver de to uvenner.

Venner i klassen er en letlæsningsserie på 5 bøger. Det er børnenære, rørende historier, nemme at læse og handler om konflikter og problemer, som er genkendelige, når man er 6-7 år. I samme serie: Snige og snuse, Fest og ballade, Bedst til hest og Lige i kassen.

Pressen skriver:
»Venner i klassen serien, er en let læsningsserie med historier om børn der skal navigere mellem venskaber og konflikter, som fylder meget i hverdagen når man går i 1 klasse. De adskiller sig fra andre børnebøger ved at gå i dybden med problemet og vinkle det fra flere sider. Den formår at se det fra et barns side og anerkende, at man som barn bare ikke altid formår at se ud over ens egen næsetip. At det nogle gange bare er svært, at være 7 år […] Gode bøger der sætter fokus på det, at være anderledes og at vi alle sammen er gode til noget og at det at øve sig kun gør en bedre.«
- Sanne78, Bogrummet

»Realistiske og sjove beretninger om at gå i skole. I børnehøjde læser man om, hvordan det er at være i 1. A - om venner, misundelse, forskellige kompetencer og lidt ballade. Bøgerne er lette at læse, har hårde farverige omslag og mange flotte og farverige illustrationer, der i høj grad understøtter teksten […] Bøgernes indhold er i høj grad skrevet i børnehøjde. Dejlige illustrationer og velskrevne tekster, der anbefales til frilæsning fra 1. kl.«
- Lisbeth Thue Hansen, Lektør

»Sproget i bogen er letlæseligt, og det følges på vej med fine, detaljerede tegninger, hvor man læser mere, end man kan læse i selve verbalteksten. Man ser forældrenes stolthed over Franz, der får ros, man ser tydeligt, hvor ulykkelig Franz er, da han er blevet uvenner med Melvin, og man ser læreren Tina, der har stor empati og forståelse for de svage.«
- Bodil Christensen, Bogbotten