”De er så fine derovre i busken! Tænk, de står op og sover for ikke at krølle deres røde pandefjer!” ”De spiser kun blomsterstøv og morgendug. Og deres prutter er så fornemme, at de lugter af klokkeblomster!” Snespurvene og buskspurvene bor lige ved siden af hinanden. De ser forskellige ud og pipper på hver deres måde, og derfor pipper de aldrig med hinanden. De synes hver især, at de andre er nogle mærkelige nogen. Pipa er en lille buskspurveunge, og Suluk er en snespurveunge. En dag bliver de begge jaget af en stor ravn og bliver ufrivillig spærret inde sammen i en klippespalte.  

Med sin nye billedbog tager Naja Rosing-Asvid emner op i børnehøjde som fordomme og ’dem-og-os tankegang’ og venskab på tværs af sprogbarrierer.