Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer.

Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige.

Efter at vi var kommet hjem fra bakken sent om aftenen, havde jeg svært ved at falde i søvn, Martin. Tankerne kredsede hele tiden om morgendagens rejse, og om alle de store oplevelser, der ventede os forude. De fyldte mig med en dirrende spænding, der gjorde det svært for mig at sove. I lang tid vendte, og drejede jeg mig i sengen, før jeg omsider sank ind i urolige drømmerier.    

Midt om natten vågnede jeg med et sæt dryppende af sved og råbte: ”Skynd jer, Mon Kashim, Martin og Augustus, vi må væk i en fart!” Årsagen var Esmaraldas spådom.    

I drømmen så jeg en rytter galoperer efter os siddende på en sort hest iført en sort rustning. I hånden holdt han en lang spids lanse. Bag visiret, der dækkede hans ansigt, kunne jeg skimte to lysende røde øjne. Rytteren nærmede sig faretruende, og vi forsøgte at løbe, men lige meget hvor meget vi løb, kom rytteren bare tættere og tættere på os. Imens kunne jeg høre spåkonens øreringe dingle. – ”Løb, løb, løb,” råbte hun.