»Du ser så trist ud. Hvad er der i vejen,« spørger min mor.

»Jeg er så grim. Rosenkind og Violvinge er meget pænere. Ingen gider snakke med en brun kedelig fugl som mig.«

»Sludder! Dine øjne er klare og mørke, og du synger så kønt.«

»Du er jo grøn af misundelse.. Det klæder dig ikke,« siger Sally Solsorts mor, men det er svært ikke at være misundelig, når alle de andre fugle er røde og blå og har været ude i den store verden.



Ikke engang fugleballet er noget at glæde sig til. For naturligvis er der ingen der vil danse med en brun solsort, når veninderne kommer i al deres farvestrålende pragt.



Men alt afhænger af øjnene der ser, og måske kan Sally alligevel blive ballets dronning.