Sivert har kun ét liv 3: En ulden affære!
- Forfatter: Sophie Souid
- Forlag: Gads Børnebøger
Gratis fragt til pakkeshop ved ordre over kr. 400,-
Gratis fragt til pakkeshop ved ordre over kr. 400,-
Tilmeld dig nyhedsbrevet. Du får desuden besked om nyheder, events og tilbud, når du tilmelder dig.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.
Sivert har kun ét liv 3: En ulden affære!
SIVERT har det svært med, at hans kat, MØGMIS, får så meget opmærksomhed - så nu har han fået sin helt egen serie
For en gangs skyld har Engtoftens værste møgunge heldet med sig! Han er først og fremmest stadig i live, men (næst)vigtigst er Petra blevet single! Hendes
fødselsdag (og Siverts chance for at bevise, at han er hendes livs kærlighed) er lige om hjørnet! Sådan en plan kræver dog både evner og penge – noget, som Sivert umiddelbart ikke ligger inde med. Men heldigvis står ugen på erhvervspraktik, og muligheder kan jo opstå selv de mærkeligste steder. Desværre for Sivert er sådan nogle lykketræf som oftest for gode til at være sande (og lovlige) – og så kommer de med en pris.
3. selvstændige bind i den gakkede spin-off af MØGMIS.
Endnu en virkelig morsom og underholdende historie om Sivert. Plottet er ligeså grotesk og underholdende som i de andre bøger i Møgmis-universet. Når man tror, at Sivert ikke kan rode sig ud i flere problemer, er det lige nøjagtig det, der sker, men man kan ikke lade værre med at holde af Sivert Severin Madsen. Bogen er hurtigt læst, og der er en god blanding af tekst og sort/hvide illustrationer, som supplerer hinanden godt. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden. Bør stå på alle folkebiblioteker og PLC:
Lektørudtalelsen på tidligere bind i serien
Vildt sjov og hurtigt læst bog om Sivert og alle hans problemer, som for det meste bunder i teenagelivets frygt for pinlighed. Der er mange sjove hints til os, der har læst MØGMIS fx en situation, hvor Sivert udbryder: "Prøver du at slå mig ihjel Møgmis?". Og ja, det ved vi ligesom godt at Møgmis prøver på. Tegninger og tekst supplerer hinanden godt, og udover at være en helt almindelig historie, fortalt af Sivert, er billedsiden og billedsidens tekst (mest talebobler) et humoristisk kommentarspor, der kommenterer historien og taler direkte til os læsere.
Lektørudtalelsen på første bind i serien
Møgmis: Himmel & Helvede! Død som en sild! vandt ORLAPRISEN 2025 i kategorien SJOV.
Møgmis: Hævnen er sød og stinker af fisk vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.
Forfatter: Sophie Souid
Forlag: Gads Børnebøger
ISBN: 9788762746794
Antal sider: 256