Uddrag af bogen 

Selv om Johan var skidebange for, hvad han ville finde deroppe, gik han videre op ad trappen. Han så sig tilbage. Trappen bag ham var opslugt af mørket. For hvert skridt blev lugten af død stærkere og tydeligere. Men der var ingen vej tilbage. Johan kunne fornemme, at han ikke var alene: her var mindst én anden i huset. Han havde hørt fodtrin! Men var det en levede eller en død? Efter lugten at dømme var det nok ikke en levende. Johan skød tanken fra sig og fortsatte opad. Det var nysgerrighed som drev ham, men han havde også desperat brug for at låne en telefon. Johan standsede op som ramt af lynet: han kunne høre en svag latter. Det kom oppe fra mørket. Det var en pige. Hun lo sagte, men muntert. Når han tænkte over det, lød pigens latter måske mere som en slags advarsel. En advarsel om ikke at gå længere op. Og måske også en advarsel om, at han var ved at trænge ind i de dødes verden.