Sonny kommer hver morgen og sætter sig på bænken under kastanjetræet. En kastanje er stikkende udenpå, men er blank som en perle indeni. Og det ved Luna. Sonnys sind er formørket i sorg, men Luna henter hans lys frem ved at være åben og imødekommende overfor ham. Det kvarter, vi bor i, deler vi med mange forskellige mennesker. Nogle har det sværere end andre, men alle har en plads i byen. Bog uden ord, så barnet kan læse for den voksne.