Jeg vidste, at jeg ikke sov. Jeg vidste godt, at jeg var vågen. Men jeg turde ikke åbne mine øjne. Nogle gange er det svært at stå ansigt til ansigt med verden omkring en. Solen forsøgte også at vågne. Jeg kunne mærke dens lys bag mine øjenlåg. Den forsøgte at banke på ved at sige: ”Vågn op, Soroosh, i dag er måske en anderledes dag.” Så begyndte solen at sprede sin varme. Jeg kneb mine øjne sammen og kunne mærke, hvordan den kildede mig og forsøgte at få et smil frem på mit ansigt, og overtalte mig til at åbne mine øjne. Godt, så jeg kunne ikke diskutere med hende mere og åbnede langsomt mine øjne. Det var så barskt at vågne op i min situation, men i det mindste var det godt at se min mor og to brødre ligge ved min side.