Få af os forventer, at det er i vores livs efterår, vi sætter det vigtigste aftryk på verden. Men i kulturer på tværs af kloden gør mennesker netop det. 

Menneskets alderdom er besynderlig. Ingen af de øvrige store menneskeaber stopper med at få børn midt i livet, ligesom vi gør. Vi skal helt ud til de nordlige hjørner af verdenshavene, til spækhuggerne, for at finde pattedyr med et livsforløb, der minder om vores. Og ligesom hos os har evolutionen givet dem en af naturens største gaver: årtier af livet, hvor de ikke længere skal bøvle med at føde unger. For alle os, der har indrettet os i kernefamilier med en malstrøm af bleskiftning, konfliktmægling og madpakkesmøring, er det indlysende, hvor mange ressourcer det potentielt kan frigive, når man træder ud af den fase.

I SPÆKHUGGERTESEN udfordrer Henrik Hvenegaard Mikkelsen en af tidens mest dominerende fortællinger om alderdommen: at det er en periode af livet, hvor mennesker trækker sig tilbage – enten for at døse hen i ensomhed eller for endelig at nyde livet. Ved at dykke ned i alderdommens betydning på tværs af tid og sted viser han, at der især er brug for de ældre, når verden er i skred. Måske har vi mere brug for de ældre end nogensinde før.

Med forord af Rane Willerslev

HENRIK HVENEGAARD MIKKELSEN er socialantropolog og museumsinspektør for Moesgaard. Han står blandt andet bag den anmelderroste bog BØRNEVÆLDE og bestselleren EN HISTORIE OM MENNESKET sammen med Rane Willerslev.