Om en klassisk pædagogisk-sociologisk interesse i at undersøge og forstå mønstre i menneskelige handlinger, deres struktur og genese. Ti forskere præsenterer, hvordan og hvor forskelligt studier af praksis kan foregå – fra det helt empirinære til det rent teoribaserede studie. Flere af forfatterne peger desuden på, hvilke konsekvenser og sociale implikationer handlingerne og processerne indebærer, samt hvordan de kan forstås bagudrettet i tid som biografier og historie og fremadrettet som forforståelser med henblik på formuleringer af fremtidige politikker. Bogen henvender sig til studerende og lærere på professionshøjskoler og universiteter samt lærer-, sygepleje- og pædagoguddannelsen. Desuden vil politikere, uddannelsesplanlæggere og voksenoplysere have glæde af bogen. I serien er tidligere udkommet: Staten og den institutionelle pædagogik – Bind I Modernisering af den offentlige sektor – Bind II Global uddannelse – lokalt demokrati? – Bind III