Tidsvogterne er en flok børn, der tager på rejser tilbage i tiden. Men det er ikke bare for sjov. Slynglen DeLay prøver nemlig at forhindre vigtige historiske begivenheder i at ske, og kun Tidsvogterne kan stoppe ham.
Tidsvogterne 4: Teslas torden Denne gang rejser Tidsvogterne tilbage til New York i 1890’erne. De skal forsøge at hjælpe den store opfinder Nikola Tesla, men han er en temperamentsfuld, spontan herre, som er lidt svær at holde styr på. Tesla mangler penge og opbakning og føler ikke, at folk forstår, hvor genial han er. Nu har han omsider fået arrangeret et møde med nogle af tidens mest indflydelsesrige mennesker, og han skal vise dem en af sine store opfindelser. Men så dukker DeLay op …
Fiktion blandes med fakta i TIDSVOGTERNE og du får indsigt i historiske perioder og begivenheder. Bag i bøgerne er der tidslinjer, quizzer, ordlister m.m.
Titler i TIDSVOGTERNE: Panik i Eiffeltårnet Den første flyvning Antikkens Olympiske Lege Teslas torden
Mere information
Forfatter: SJ King Forlag: Gad Børnebøger ISBN: 9788762747159 Antal sider: 128