Det viser sig, at Mikkel er lidt af en rod, som kender gode og negative steder at opholde sig. Efter at Mikkel mod sin faders vilje stikker af for at sejle som matros, kommer Toke til at savne Kristine, men savnet af hende afløses af glæde, fordi hun kommer for, at hans forældre og Peder skal tage sig af hende – ja, måske helt til jul?

Uddrag af bogen 

− Skal vi helt til Halland? sagde Kristine, som havde angst i øjnene for uvisheden om, hvad der skulle ske. 

− Ja, det skal vi, og det er med båd, svarede Toke. 

− Med båd? Kristine vidste ikke, om hun havde lyst til at sejle. Måske kunne de drukne, og det havde hun ikke lyst til. 

− Drukne! Nej, det gør vi ikke, sagde Toke, som virkede selvsikker. 

− Hvorfor er du så sikker på det? Toke fortalte, at både hans far og Peder skulle til et møde med svenskerne. Derfor var det umuligt, at der ville ske noget med båden. Kristine var sikker på, at de ikke kunne komme med, da de jo kun var børn. Da solen var ved at gå ned over Øresund, var det på tide, at de skulle hjem. Igennem Landskrones gader løb de hurtigt. De ville vide, om det kunne lykkes at komme med på sejltur Uddrag af bogen