Der er i analyserne fokus på de centrale aktørers opfattelser af, hvilken viden der gennem historien er brug for i arbejdet med anbragte børn og unge. Uddannelsen af medarbejdere i børneforsorgen er gennem mere end 40 år organiseret og finansieret af velgørende foreninger og organisationer inden for området, herunder Børnesagens Fællesråd og Kristelig forening. Et tema i bogen handler derfor om forholdet mellem stat og velgørende foreninger. 

Bogen giver desuden perspektiver på, hvad vi kan bruge denne viden til i dag. Her diskuteres særligt udviklingen fra privat velgørenhed til øget statsligt ansvar og regulering og et tema om vidensformer, børnesyn og socialpædagogik, hvor den øgede individualisering og diagnosticerings betydning for det socialpædagogiske arbejde og for socialpædagogikkens grundlæggende funktioner i dag undersøges.