Ymerdrengen er meget kræsen. Det eneste, han spiser, er ymer og hans yndlingsfarve er ymerfarvet og han går altid kun i hvide kedeldragter. Hvis folk serverer lagkage, lasagne eller frikadeller for Ymerdrengen, er han ved at kaste op af væmmelse, så derfor har han altid en liter ymer med i tasken.

Så en dag møder han en sød pige med en meget smuk stemme. Ymerdrengen er betaget, men det er, som om hun griner af ham og hans kedeldragt og alt hans ymer. Derfor beslutter han sig for at blive lige som alle andre, der kan lide spaghetti med kødsovs og is med chokolade. Men det viser sig at være en stor fejl – og da det går op for Ymerdrengen, er for sent. Eller er det?